lørdag den 22. februar 2014

Grøntsags"risotto" m. rødspættefileter....

For nogle dage siden havde jeg fået en ny følger på instagram. Det sker jævnligt, men jeg hopper altid ind på den nye følgers konto for at se, hvad det er for en snegl. Denne gang var det Anne Grand. 

Måske siger navnet dig noget, måske ikke. Hvis det gør er det muligvis fordi du har set hende i "Godmorgen Danmark", hvor hun var en af deltagerne i årets go'kur. Jeg scrollede ned gennem hendes billeder og så et lækkert billede med teksten "risotto". Jeg skrev en kommentar og spurgte hvad hun havde lavet den af og hun svarede knoldselleri.
Jeg ved dog fra tidligere bekendtskaber, at den lille meget smagfulde, lidt stærke knold, ikke er min bedste ven. Jeg har derfor de sidste par dage udtænkt en grøntsags"risotto" mere tilsvarende mine smagsløg. Jeg skrev til hende at jeg ville prøve at lave den, og vi aftalte at jeg skulle fortælle hvordan det blev..

I dag sprang jeg ud i eksperimentet og det var simpelthen så nemt og blev rigtig rigtig lækkert. Og at jeg tilmed var så heldig at finde fisk med 50% rabat i fakta i dag, var bare en perfekt bonus...


Grøntsags"risotto":
2-3 personer

½ blomkålshoved
½ knoldselleri
2 håndfulde champignon
1 løg
½ squash (kan udelades, men havde en der skulle bruges)
parmesan
salt/peber
muskatnød
Smør til stegning

Skyl blomkålen og riv det på rivejern eller i foodprocessoren. Skær skrællen af knoldsellerien og riv også den på rivejern eller i foodprocessoren. Hak løget og rens champignonerne og skær i skiver. Løg og champignon svitses på panden i smør. Herefter kommes knoldselleri, blomkål og squash på panden. Riv parmesan udover og vend det hele sammen. til sidst smages til med muskatnød, salt, peber og evt mere parmesan.


Rødspættefileterne rullede jeg sammen og lagde i et ovnfast fad. Herefter lagde jeg en skive kryddersmør på og tilberedte dem i ovnen på 200grader (alm. ovn) i 25 minutter.



God weekend fra en lidt fjollet "køkkenchef"...


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar