tirsdag den 7. oktober 2014

Swings med kettlebell....

Så skal vi have ordentligt gang i det nye initiativ på bloggen - Træning, træning og træning!
Jeg vil dele ud af mine yndlingsøvelser og andre fif.

For tiden har jeg lagt den langsommelige styrketræning, hvor du arbejder med isolerede muskler, på hylden. Jeg er blevet fanget af funktionel og effektiv træning, der minder om leg.
Her er kettlebelltræning fantastisk. Det er SÅ meget hårdere end man tror og det er mega effektivt. Desuden er kettlebell forholdsvis nemme at arbejde med og du kan træne derhjemme (både ude og inde) og i et center med samme vifte af øvelser.

I dag skal det handle om kettlebell swings!
Ketllebell er en af mine yndlingsøvelser fordi den er pokkers hård. Du kommer hurtigt til at hive efter vejret, men samtidig er den også en fantastisk helkropsstyrkeøvelse. Den styrker især core (mave/ryg) og baller - whats not to like ;)
Her får i en "how to"...

 Startpositionen er hoftebredde afstand mellem fødderne.
Husk at du skal have ret ryg, strutte med numsen 
og spænde op i mave og ryg.
Her fra skal du spænde op i ballerne samtidig med at
du skyder hoften eksplosivt fremad, så kettlen løftes.
Kettlen Skydes op til cirka vandret (hvis den flyver op 
over hovedet er din kettle for let). Herefter lader du kettlen falde ned
mellem benene med let bøjede ben. Stadig kontroleret og opspændt på vejen ned.

Jeg kan ikke sige det nok, men det er ufatteligt vigtigt
at du spænder op i core og balder. Det er ikke armene der skal løfte.
Du ødelægger ryggen, hvis du ikke spænder op
og du snyder dig selv for en fantastisk balletræning, 
hvis du lader dem hænge ;)

Hvis du vil se mig udføre øvelsen,
ligger der en video på min instagram: stefaniesunivers
Go´ træning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar